Pluto TV og Robert Prisen præsenterer Pluto TVs Talentpris
I år indgår Robert Prisen og Pluto TV et nyt samarbejde for at hylde nye talenter inden for film og tv med Pluto TVs Talentpris. Prisen til nye filmskabere, der med store ambitioner, armbevægelser og autenticitet fortæller engagerende historier – og er med til forme fremtiden for dansk film.
Pluto TVs Talentpris kan i år gå til alle, der har arbejdet på en produktion, der er indstillet til Robert Prisen 2026.
Prisen uddeles af en jury, der er sammensat med hjælp fra de faglige forbund, som Filmakademiet samarbejder med. Prisen er en særlig anerkendelse og hæder til talenter på vej. Derfor kan man ikke blive nomineret til prisen, hvis man allerede er personligt nomineret i andre kategorier.
Modtageren af Pluto TVs Talentpris offentliggøres ved prisuddelingen 31. januar 2026. Med prisen følger en unik statuette skabt af glaspuster Silje Lindrup.
De nominerede er:
Albert Arthur Amiryan / Skuespiller / Hele vejen & Generationer
Camilla Arlien / Instruktør / Hvis jeg dør i dag
Charlotte Brodthagen / Instruktør / Ingen kære mor
Frederik Ringtved / Manuskriptforfatter / Legenden
Morten Agerholm Jensen / Skuespiller / Sønnike